top of page

Licens og Indmelding 2023

INDMELDING OG LICENS 2023

Kære Alle

Først og fremmest Godt Nytår til jer alle og vi ser frem til en ny og spændende sæson 2023.

Der skal lyde en stor tak til jer alle for jeres støtte til klubberne og de mange aktiviteter gennem 2022 og håber på stor opbakning igen i 2023.

Og nu er er tiden så kommet for indmelding i klubberne og køb af licens for sæsonen 2023 som jo ligger i appen som i 2022.

Vi har også drøftet hvad vi kan og skal gøre bedre eller mere af til sæsonen 2023 og vores fokus vil være at gøre så meget vi kan for så mange som muligt. Dette omhandler både de eksisterende og de mange nye medlemmer som også kommer til gennem året.

De fokuspunkter som vi starter med at tage fat på for klubbens medlemmer er følgende:

  • Træningsdage på Saxtorp og Bøkeslund i foråret (datoer fremgår af kalenderen som er vedhæftet).

  • Træningsdag eller weekend Slagelse MX (samarbejde omkring officials til EM 65cc) - datoer følger.

  • Træningsdag den første onsdag i måneden (datoen kan variere) med trænere.

  • Vi vil planlægge yderligere træning på almindelige træningsdag for udvalgte kørere (interesserede kan henvende sig til undertegnede).

  • Lang træningsdag på Kejserdalen (2 onsdage hvoraf den ene bliver med trænere).

  • KM med efterfølgende hygge og pølser.

  • Frivillig koordinatorer som vil hjælpe nye medlemmer med at komme i gang.

  • Klubaftener efter alm. træning med hjælp og instruktion til pasning af motorcyklen og udstyr.

Der kan naturligvis komme mere til og vi hører meget gerne fra jer for yderligere ideer.

MEN vi skal jo også bruge frivillige til at hjælpe med de mange ting som skal klares gennem året og her har vi også brug for jeres hjælp. Så tag fat på os til en træningsaften. skriv til undertegnede eller mød op på en arbejdsdag. Alt hjælper.

Vi vil også kraftigt anbefale at alle hjælpere, kærester, koner, søskende og andre melder sig ind som støttemedlem Det er gratis og kan gøres via nedenstående link eller sende information til undertegnede.

Dette vil hjælpe klubberne og sporten med at vi bedre kan dokumentere den store opbakning vi har når vi er i dialog med kommunen og andre interessenter.

Indmelding Systemet i DMU åbner den 1. januar 2023 og vil fungere på samme måde som tidligere år via DMU´s hjemmeside.

Licensstruktur i 2023

Strukturen for licenser er den samme i 2023 som i 2022.

Også i 2023 vil det være muligt at købe indslusningslicenser til 300 kr., hvis man er ny i sporten eller hvis man ikke har haft DMU-licens i +3 år. Har man købt indslusningslicens i 2022 efter 1. august, er det fortsat muligt at købe en indslusningslicens igen for hele 2023.

Indslusningslicensen gælder til for det samme som en normal kørerlicens (både træning og løb).

Brug venligst nedenstående Link:

Indtast dit licensnummer og til næste side og vælg en af klubberne:

Frederiksborg Amts Motorklub (FAM/MMCC) - Denne skal vælges for FAM Medlemmer og Melby Micro Cross Club medlemmer

eller

FHMCK (Fredensborg Humlebæk MotoCross Klub)

Priserne for klubmedlemskabet og træningskort er uændret fra 2022 med en mindre årlig justering på medlemsprisen for DMU.

I starter med at melde jer ind i en af klubberne og derefter er der et link videre til køb af licensen så det kan gøres hurtigt. HUSK at opdatere / kontrollere jeres profil så I sikrer at adressen er rigtig.

Systemet er sat således op at I bliver guidet gennem køb af licensen - hvis der er tvivl er jeg naturligvis til rådighed.

Så snart I har bestilt og betalt licensen kan denne vises på Appen så I modtager ikke noget plastikkort eller træningskort i 2023 da det fremgår af Appen (der er en licens og et klubmedlemskab, hvor alle detaljerne fremgår).

_______________________________________________

PRISER 2022

Fra 16 år (Klub 450,- + DMU 250,-) kr. 700,- Under 16 år (Klub 225,- + DMU 250,-) kr. 475,- Officials (Klub 225,- + DMU 250,-) kr. 475,-

Støtte medlemskab kr. 0,-

Træningskort Kejserdalen kr. 900,-

Træningskort Melby kr. 600,-

Kørere der har licens i Melby (medlem af FAM) kan løse træningskort for både Melby og Kejserdalen for kr. 900,- og dermed træne på begge baner (I kan også betale forskellen senere på året).

Der er også mulighed for rabat ved familiemedlemskab (med mere end 3 personer på samme adresse) som fremgår af portalen når I køber medlemskabet.

Eks. Kontingent og træningskort

Mini kører i Kejserdalen: (475,- + 900,-) kr. 1.375,- Maxi kører i Kejserdalen: (700,- + 900,-) kr. 1.600,-

Kører i Melby: (475,- + 600,-) kr. 1.075,-

______________________________________________

Vi foretrækker at du anvender DMU´s system, men du kan også overføre kontingent til FHMCK, FAM og DMU, som indbetales til klubben på giro 3010635 eller bankoverførsel reg. nr. 1551 konto nr. 3010635. (Husk afsender / licens nr.) Derefter vil vi åbne i DMU for at du kan tegne licens (men brug venligst ovenstående links – og det vil også gå hurtigere da du kan bestille licens med det samme).

Klubberne indmelder jer der har officials licens og ikke kører licens og det er gratis for jer.

Husk at der er 2 arbejdsdage for alle licensindehavere på Kejserdalen, som skal tages i løbet af sæsonen (arbejdsdag eller som official/hjælper til løb, eller hjælp i Melby) for at undgå at betale 2.000 kr ved årets slutning.

Dette gælder ikke for nye licensindehavere i klubben i den første sæson.

Jeg er naturligvis til rådighed på email, sms eller på telefonen 2146 5544 for eventuel hjælp.

Vi byder dig endnu engang velkommen i klubberne og ser frem til sæsonen 2023

Mange hilsner

FAM / MMCC / FHMCK Bestyrelserne

Jørgen

69 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

VIGTIG INFO - Ny lokalitet for generalforsamlingerne

VIGTIG INFO - ny lokalitet for generalforsamlingerne Kære alle Da tilmeldingerne til generalforsamlingerne i FAM/FHMCK er stor i år, kan vi ganske enkelt ikke være oppe i vores klubhus på Kejserdalen.

KEJSERDALEN Juni 2023

Hermed et par vigtige datoer inden sommerferien for Kejserdalen: 7. juni 2023 Lang træningsdag 10 - 16 (tilmelding følger) 7. juni 2023 Info time med NR Service 17-18 11. juni 2023 Arbejdsdag 16-20 (K

bottom of page