Organisation

Hvem er DMU?
Danmarks Motor Union (DMU) er specialforbundet under Danmarks Idræts-Forbund, som organiserer motorcykelsporten i Danmark.
DMU-sporten er opdelt i sportsområder med tilhørende kommissioner:
-
Motocross
-
Speedway
-
Off-Track
-
Road Racing
-
Powerboat (Speedbåde og Jetski/vandscooter)
Nogle sportsområder er yderligere opdelt i forskellige specialdiscipliner. Off-Track har fx Enduro og Trial samlet, ligesom SuperMoto, Dragracing og Road Racing hører sammen under samme sportskommission.
Det faste fundament for alle sportsgrene i DMU er en stor og velfungerende bredde. Indenfor de sidste år har der været en jævn udvikling i antallet af medlemmer organiseret under DMU.
Nationalt & Internationalt
Danmarks Motor Union er nationalt organiseret under Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og internationalt organiseret under FIM (Fédération Internationale de Motocyclisme) FIM Europe (Union européenne de motocyclisme) og UIM (Union Internationale Motonautique).
Det giver mulighed for, at danske elitekørere under DMU kan deltage i internationale turneringer samt at klubber under DMU får mulighed for at arrangere internationale elitearrangementer (fx EM- eller Grand Prix-stævner).
De bedste danske elitekørere har gennem DMU mulighed for at få landstræner- og Team Danmark-støtte til forsat udvikling af deres internationale potentiale.
